Heirloom….. hvaffor’n fisk ?

~Hovedsageligt om tomater i dag~

Når du gennemtrænger indgangspartiet i dit lokale supermarked, vil du ofte kunne se nogle lodrette reoler med små breve, fyldt (mere eller mindre) med frø, til alt lige fra mamelukærmer til græskar. Det er her man, lige i forbifarten, kan fange sig til et par tomater til drivhuset, lidt agurker og en række ærter til ungerne at gå og “stjæle af” i sommerferien.

Man har i mange år forsøgt at fremelske forskellige sorter, der er modstandsdygtige mod forskellige sygdomme, og som egner sig til vores noget specielle klima, her i Danmark. Disse såkaldte hybrider finder du i poser med påskriften F1 efter navnet på sorten. Der er tale om et frø, som er fremkommet ved krydsning af forskellige andre planter og muligvis også krydsninger af krydsninger. Jeg har overhovedet ikke sat mig ind i det, så jeg skal ikke bevæge mig ud af den tangent.

~Det er dog ikke lykkedes nogen endnu, at fremelske sorter af hverken jordbær eller ærter, der er modstandsdygtige mod lækkersultne sommerferiebørn~

Du kan dog være sikker på, at skulle det lykkes dig at få et frø, fra en F1-plante du selv har dyrket, til at spire, så vil der IKKE være tale om den samme plante, som du høstede fra.

Sådan er det ikke med de såkaldte Heirloom-varianter. Der kan selvfølgelig foregå krydsbestøvning men “risikoen” er nede omkring de 5%. Du har altså med andre ord mulighed for at holde din egen stamme af tomater kørende år efter år, bare du husker at tage fra til næste sæson.

~En enkelt tomat rummer flere kerner end du får brug for~

Der findes i princippet to måder at videreføre sine tomatplanter til næste sæson. Den ene går ud på, at man gnubber kernerne ud på et stykke køkkenrulle og lader dem tørre der. De vil da klæbe sig til papiret og du kan så gemme disse “ark” et tørt sted og siden rive dem i små stykker  og så hvert enkelt frø siddende på et lille stykke papir, der som en væge vil sørge for fugtighed til frøet. En fordel ved denne metode er, at man kan skrive direkte på papiret hvilken sort frøene stammer fra, så man undgår sammenblanding. Men hvad…. de tomater der kommer på planterne skal nu nok blive spist uanset hvilken sort det er. Men det vil nok ikke være ønskeligt kun at stå med bøftomater en sæson.

~Metode nummer to…. ~

Kræver lidt procesorientering…

Der er jo en grund til, at tomatens kerner, der jo sådan set er sikret de bedste vækstbetingelser allerede mens den befinder sig inde i tomaten, ikke begynder at spire allerede inden tomaten har sluppet stilken. Det er samme forhold der gør sig gældende, når du har spist en tomat, at kernen passerer ufordøjet igennem tarmsystemet  og slutteligt, det der gør, at en tørret tomatkerne klistrer sig fast.  Rundt om hver enkelt kerne sidder der nemlig et geléagtigt lag, som forhindrer saften fra tomatens kernehus i at nå frøet. Det er den  hinde vi skal have nedbrudt på enten den ene eller den anden måde. I naturen har det klistrede gelelag formodentlig også den funktion, at kerner klæber sig til fugles næb og fjerdragter hvorefter de sikres at blive spredt så godt som muligt.

Nuvel. Når du alligevel står og fjerner kernehuset (der i princippet ikke rummer nogen smag andet end en kraftig syre)  fra tomaten, mens du laver tomatsalat eller tomatsuppe, eller hvad du nu sætter pris på, samler du kernehusets indhold i en skål, tilsætter lige så meget vand som der er tomatkernehus-snadder, dækker den til og stiller den ved stuetemperatur i nogle dage, et sted hvor solen ikke skinner . Der vil nu danne sig et lag mug  ovenpå  “suppen” og det er lige hvad vi gerne vil have; for det er de svampe der nedbryder den hinde, som forhindrer vores frø i at spire. Hvis du lader den stå for længe, risikerer du faktisk at frøene går i spiring, så efter omkring 4 dage, kan du skylle frøene rene for tomatsnask og lægge frøene til tørre omgående.  Eller få dem i jorden omgående. De spirer med det samme hvis ikke de bliver tørret.

For de som lærer bedst ad visuel vej kommer her en demonstration (i øvrigt af begge metoder…. hvor belejligt)

Det er blot vigtigt, hvis du ønsker at avle på din egen stamme, at du undgår hybriderne og eventuelt ser på pakken om der skulle stå “Heirloom” på den, -med stumt H( f.y.i.) Det er ikke sikkert at det står på alle frøpakkerne, men begrebet har så småt fundet vej ind over landets grænser.

Jeg vil senere skrive lidt mere om frøavl, hvor jeg også kommer forbi andre planter, hvor det for nogles vedkommende kan betale sig og for andres, overhovedet ikke.  Gulerødder er f.eks. ret nemme at frøformere. Men de har så til gengæld også en sjælden evne til at gøre nogenlunde som det passer dem, hvorfor man bliver nødt til at foretage sig et grundigt sorteringsarbejde  og genplante de udvalgte rødder for at lade dem springe i frø. Det er nok nemmere at bestille en pose med 500 frø  over nettet og stille sig tilpas med det.

Vi afbryder lige med et kort indslag…

Det hele skal jo ikke bare være et sammensurium af hvad andre gør. Wildskud skal skam også ha’ jord under neglene, – og jord under neglene har han haft.

Når man sådan kaster sig ud i projekt Wildnis (et studie udi wellness ) – og gerne vil dyrke et stykke land, som man samtidig vil invitere hele det verdensfede internet med på en kigger i, så må det gerne have et skær af format og extravaganza; og hvad kunne være mere passende på dén beskrivelse, end den ædle kunst at dyrke Chili? Der er et hav af varieteter så vel dekorative som kullinarisk anvendelige. De varierer i styrken lige fra ta’-dig-dog-sammen-mand,  til noget der er stærkt nok til at slå en selvdød mexikansk landevejsrøver ihjel. Vi tager selvfølgelig, her i Wildnisset, et mere in-deep kig på dét univers senere.

Så Wildskud har her bestilt fem forskellige varianter af arten Capsicum og sat samtlige, lige godt 100 frø til spiring i den sydvendte karnap. En venlig sjæl har doneret med lidt godt til spireksserne i form af både Habanero og “Rawit eller Bird’s eye,  som den også kaldes.

~Når man bestiller chilifrø er der typisk 10-15 stykker i en pose~

germination

Devil’s tounge, der er nært beslægtet med den navnkundige Fatali  ~ (det mystiske blålige skær i midten af billedet skyldes en lidt uortodoks form for makrofotografering, som vi måske også kommer til at skæve lidt til på et tidspunkt) 

Jeg synes lige at i skulle hilse på min første spire. Eller i hvert fald den første jeg opdagede. Jeg vil her følge denne plante nøje gennem hele dens liv, og vi skal da også have en afstemning om hvad den skal hedde, og lodtrækning om en pose af dens frø, så fremt det går vel.

 

germinationtomato

Black Russian tomater syntes jeg også kunne være lidt af et kuriosum til sådan et anarkistisk haveprojekt.

 

Det hændte nemlig i dag, at jeg ville vise min datter hvordan sådan nogle tomatspirer ser ud og vi opdagede den lille spire ovenover.

Nogle af mine frø har jeg forspiret i jordfyldte toiletrullepaprør (mystisk ord). Andre i de sorte bakker, som supermarkederne modtager friske krydderurter i fra gartnerierne.  Andre igen har jeg forsøgt mig med i kødbakker (selvfølgelig rengjorte) og jeg skal ved lejlighed have gjort forsøg med de bakker som man kan købe champignons i. De virker ved første øjekast til at have potentiale som spirebakker.

Man kan købe sig i armod i alskens fabriksproduceret udstyr, der ganske vist har en længere standtid og derfor, på sin vis må antages at være den mere miljørigtige løsning. På den anden side set, så har gartnerierne jo allerede ladet de andre producere i bestræbelserne på at imødekomme den kræsne forbruger med et bekvemt produkt, der rammer solidt lige midt i målgruppen. – Så hvorfor ikke lige lade den anvende endnu en gang inden den sendes tilbage i det evige kredsløb, som den kulstofbaserede organiske herkomst den nu engang er.

~Her i Wildnisset hylder vi den slags tiltag, der både genanvender produktionshelvedets efterladenskaber og samtidig sparer den flittige havedyrker lidt håndører. ~

Kom eventuelt med forslag til hvad den først spirede chiliplantes navn skal være og deltag i den eventuelle lodtrækning, så fremt dyrkningen bliver en succes.

På flasken

Indledningsvist et shout out til Aalborg, hvor man har søsat et nyt projekt, så folk kan få sig lidt jord under neglene. Det er ikke permanent, men man tilbyder folk at dyrke et stykke jord mens det venter på at blive “lokalplanlagt”.  Chekc det ud hvis du bor i Aalborg og en have omme bag Jem&Fix lyder som noget for dig.

Nu er Danmark heldigvis ikke i den grad plaget af plastikflasker i samme grad som f.eks. USA. Vi har et pantsystem, der ikke blot tjener det formål, at vi kan donere X-antal kroner til landevejens farende svende og skraldespandsrodende pensionister og husvilde, men også at holde vores natur nogenlune ren. Så de her 2-liters colaflasker har vi ikke mange af. Men de er der. Til gengæld står det ene bur efter det andet med sprinklervæskedunke på alle tankstationer landet over, hvis du er forfalden til at operere i stor målestok. Ellers findes der også små flasker på omkring en liters penge, der gør det ganske godt til en gang pluksalat.

Jeg vil ikke gennemgå det vilde stavepladegymnastik for at forklare hvad andre har forklaret før, så uden yderligere ophold vil jeg kaste dig, kære læser, ud i et stykke instruktionsvideo udi hvordan man fikst omdanner kildevandsflasken til en hængende have.

Dean her bor i en lejlighed i Sydney. Men det afholder ham ikke fra at dyrke en del af sine grøntsager selv.

Han har i øvrigt videreudviklet systemet, så det nu har to huller at dyrke i (totalt up scale). Dean har også en blog hvor du blandt andet kan læse om spiring af frø i æggeskaller og andre finurligheder.

Er du typen, der lever meget på farten og ikke kan være hjemme hos dine planter på regelmæssig basis, så er hydrokultur måske lige sagen for dig ? Her koncentrerer man sig ikke om jorden, men om vandet; og med et sindrigt system, der har været kendt i akvarie- og kaffemaskineverdenen i mangfoldige år, er det muligt at have et totalt selvvandende system, der blot kræver at du holder basistanken fyldt og gødet. En lille luftboble, leveret af en akvariepumpe, kan sagtens løfte vandet op til “øverste etage” hvorfra det nok selv skal finde vej tilbage til udgangspunktet.  Stigrørsvandingen kan selvfølgelig også bruges til at vande jordhaver, men man bør nok lige overvåge det i noget tid, da gennemløbshastigheden er betragteligt lavere. Til gengæld sparer man så noget strøm til luftpumpen.

Slutteligt vil jeg lige for finurlighedens skyld introducere jer for et sidste flaskebaseret projekt. Det vil nok i ikke kunne finde anvendelse her omkring, da prisen på gennemsigtig presenning hos Onkel Harald er betragteligt lav og at der derfor ikke er megen ide i at sidde med hobbykniven og samle den ene søjle af flasker efter den anden. Men ideen er da meget spændende og giver jo da en ganske god genanvendelse af et produkt, der ellers bare ville være blevet brændt af.

Vi er dog ikke helt færdig med flasken endnu, for jeg faldt over den her i en butik en dag. 

Pris: 99.95 eller en hund om man vil, i Bilka….

– Hvilket jo selvfølgelig fik undertegnede til at udtænke en anden løsning… som jeg så ikke er den første der udtænker. Men hvad gør det. Hovedsagen er, at når man er færdig med Ribena’en eller hvad man nu eventuelt har i spil, – en ketchupflaske er nøjagtigt lige så anvendelig – , Så har man en til basilikumen også eller måske purløgene, eller hvad man nu ynder at dyrke i  sin vindueskarm….. Duften af citronmelisse er også herlig… eller oregano for den sags skyld… og der kan skam også både vokse mynte og rosmarin i sådan en slambert. Se bare her…..

Hvis man har fem minutter er her en grundig instruks i hvordan den kan laves. Det vigtige er vægen, der transporterer vandet op til mulden… http://www.youtube.com/watch?v=yuUFSPFbnL4 Det er selvfølgelig også tilladt selv at hitte på en løsning. Konservesdåser kunne vel egentlig også bruges med henblik på at højne æstetikken.

Mit udgangspunkt er her (som så mange andre steder) , at uanset hvor mange kroner man pumper i designet, er det begrænset hvor meget federe det bliver, når alt kommer til alt.

~Og jeg skulle hilse fra mine purløg og sige, at funktionaliteten er helt i top~

Storbyjunglen …

-Den behøver ikke at være lavet af varmgalvaniseret stål og trykimprægneret træ eller glas og beton. Gør den ?

Bevares, den slags kan da have sin charme, men kunne det ikke være rart med noget grønt, der måske tjente mere, end bare det formål at blive kigget på? Græsplæner er ganske vist rare at ligge på, men kunne det ikke være interessant med lidt variation i vegetationen? Rødsvingel og hængebirk bliver sgu lige en tand for kirkegårdsagtigt i min optik (eller golf-resort-agtigt). Det kunne da være interessant med tomater og eventuelt stikkelsbær i blomsterkummerne ved biblioteket, i stedet for de sædvanlige Stedmoderblomser og Tagetes, kunne det ikke ?

Okay. Det er nok ikke smart at plante puklerne i midten af rundkørslerne til med sirlige spiraler af skiftevis grønkål og rosenkål, selvom det da kunne være ganske dekorativt. Man skulle i hvert fald undlade at spise det.

Men tanken om at kunne gå en tur i parken og fylde salatskålen… Var den ikke fristende ?  Jeg ved godt at det er utopi at forestille sig, i hvert fald indtil en kommer forbi og beslutter, at her skal sgu være en række porrer. – og har held til at slippe afsted med projektet uden at blive lagt i lænker og tiltalt for overtrædelse af politivedtægten og forstyrrelse af den offenlige orden, samt hærværk mod offentlig ejendom.

Det kunne f.eks. være pluksalat, spinat, rucola, remonterende hængejordbær, et par blommetomater…. radisser i det tidligste forår.

Men man kan da også eventuelt begynde hjemme hos sig selv. Måske man ikke har så stor en have, men her tæller de lodrette flader altså ogåså i regnskabet. Tænker på at et tag gerne skulle kunne bære et meter tykt lag sne, så kunne man jo sagtens forstille sig, at sådan et sydvendt tag sagtens kunne bære nogle altankasser med grønt. Man skal blot sikre sig, at de ikke blæser ned. Til sammenligning kan jeg oplyse om, at solpaneler, der jo pibler frem på de danske tagrygninger, vejer ca 18kg/m². Det er alligevel et seriøst antal æggekager der kan dyrkes purløg til på et enkelt tag. Der skulle være nok til hele sydbyen. Jeg vil stærkt fraråde at dyrke græskar på et tag, da de for det første bliver sindssygt tunge og for det andet er runde, så de kan trille ud over kanten og lande i hovedet på avisbudet.

Men der er masser af muligheder for at forvandle en kvadratmeter til et ikke ubetydeligt areal. En palle op ad en væg kan bære end ikke så få urtepotter.  og er man lidt snedig, kunne der sagtens stå enten et par tomatplanter eller nogle klatrebønner, som kunne kravle op ad nogle snore på muren.

og der kan sagtens være mange flere…

Her er ligefrem gjort lidt ud af æstetikken samtidig…. Der skulle kunne høstes en del bakker jordbær her i løbet af en sæson.

John Kohler er en fornøjelig fætter, som vi sikkert kommer til at se mere til her i Wildnisset. De potter han demonstrerer i youtube-klippet herover har jeg set en pendant til i Kvickly. Så hvis man ikke lige er udlært tømrer/snedker eller lignende og ikke har håndelaget for at sammentømre kasser, der kan stables diagonalt til 1,5 m høje tårne med fire jordbærplanter i hver, kan man købe sig til en brugbar løsning. Jeg vil gå ud fra at IKEA også ligger inde med noget kasse af en art, til en billig penge, som kan fungere nøjagtigt lige så godt. Blandt andet små plasticbokse til en 10’er og deres blå indkøbsposer til en 5’er (mulighed for en hængende have….. ganske vist blå…. )

~Hold øjne og ører åbne… Det er sådan du opsnapper de gode ideer, som du ikke selv fandt på~

I jem&fix har jeg blandt andet set 10 liters spande til salg for næsten ingen penge (3-4 kr stykket).  Gamle kloakrør kan bruges. Tagrender, lærredssække, bildæk (du læste rigtigt) , presenninger og mange andre ting. Kan det rumme jord og monteres, stables, hænges eller på anden vis finde plads på dine sparsomme arealer, har du muligheden for at dyrke noget lækkert til din madpakke.

Næste gang skal vi kigge på anvendelsen af plasticflasker. Det bliver  SÅ genialt, at det næsten er for dumt at la’ vær’.

Homesteading

– the lifestyle of self sufficiency.

Her har vi et begreb der, hvis det oversættes direkte til dansk, kommer til at betyde nogenlunde det stikmodsatte af, hvilken ånd begrebet dækker over.

~selvtilstrækkelighedens livsstil~

En mand uden for Pasadena, Los Angeles County, California…. Behøver jeg nævne United Bluff (?) – besluttede sig for cirka ti år siden for at forsøge at blive selvforsynende på en forstadsgrund på lige godt 800m².  Det er en livsstil der afviger pænt meget fra 8-4 – karriereræset og handler om mere end bare at kunne dyrke det største græskar, eller have den fede plæneklipper.

Når man tager med i sine beregninger, at familien også skal bo et sted, og der skal være plads til bil og redskaber samt ly og læ til dyrene, de omvandrende komposteringsanlæg, så er nyttearealet hurtigt kogt ned til omtrent det halve. Altså 400m². Vi taler således her, om Center For Ekstensivt Udnyttede Tertiære Økosystemer i tolvte potens. Det handler pludselig ikke kun om kvadratcentimeter-for-kvadratcentimeter, der skal administreres til at yde optimalt. Her er tale om kubikcentimeter-for-kubikcentimeter. For der skal også tages højde for hvilke planter der rager op i landskabet, hvilke der vil brede sig og hvilket der stikker i dybden.

Når vi barberer helt ind til benene er det et spørgsmål om hvilke afgrøder der giver flest kalorier på bordet pr uge pr m³ muldjord. Solfangeranlæg, vindmøller, håndsvingsbetjente køkkenmaskiner, spiselige blomster, kompost-toilet, regnvandsopsamling og en endeløs række af andre “behov” som vi “normale” lønslaver for længst har glemt hvad handler om.

~vi trykker på en knap og betaler regningen uden spørgsmål en gang om måneden~

Kunne du f.eks. forestille dig at dyrke salat i tagrenden hver dag? – i hvert fald de dage hvor det ikke regner -,  og med slagpumpe vande din aftensmad, hvis du da ikke lige har udtænkt et snedigt system, så det mere eller mindre passer sig selv.

Dette er blot et af stederne jeg har tænkt mig at præsentere dig, kære læser, for og her skal jeg,  give dig grunden til hvorfor.

Det er måske en lidt lang film, men den er hvert minut værd. Dog skulle alene de første ti minutter være nok til at forklare hvorfor.

Det “Cirkus” vi har haft kørende de sidste par hundrede år kan ikke løbe rundt længere. Der er kun en mulighed for at komme videre herfra uden at skulle gennemgå grusomheder, vi ikke kan forestille os. Vi kan ikke fortsætte med at lave dimsedutter og hurlumhejhuse til hinanden. Fabrikkerne lukker og den ene tomme industrigrund efter den anden popper op af jorden, som svulstige paddehatte i den bedste svampesæson. Stakkevis af ubrugte paller og kloakrør og alt muligt andet skrammel, vi har produceret i overflod ligger bare og venter på at blive anvendt til noget brugbart. En femtedel af os er enten syge eller bare uden arbejde. Er det virkelig SÅ vigtigt at sparke hinanden rundt for at søge alt muligt arbejde, som man knapt nok har 7% chance for at få (ikke bare et tal gebet ud af luften).

i 80’erne var det store politiske argument, at vi ikke kan leve af at klippe hinandens hår…… Samme argument gælder i dag. Se dig omkring. Kan vi leve af at lave HelloKitty-klistermærker og frisbees med blinklys ? Har vi brug for det? Er der noget vi har mere brug for ?  OG……

Er græsplæner egentlig så fantastiske at få lov til at slå dag efter dag, uge efter uge, år efter år?

Jeg har overtaget 800m² græstilgroet kolonihave og de første 75-100 chiliplanter er sat til spiring i vindueskarmen. Tomaterne, gulerødderne, pastinakkerne, græskarrene, ærter, bønner, jordbær, majs (til grillen) og måske en række kartofler eller to, bare for de obligatoriske nye kartofler til den stegte flæsk med persillesovs.

Jeg har ikke planer om at blive fuldstændigt selvforsynende. Men jeg vil bestræbe mig på at komme så tæt på som muligt. Det skulle kunne lade sig gøre med sådan et areal.